Nadia Mimi

Nadia Mimi er en upcoming rapper/sanger. Hun er kvart gambianer, kvart tysker, kvart senegaleser og kvart rumæner med en kæmpe sjæl og stor energi. Hun har skabt sin helt egen lyd. Det er hendes egen version af hiphop, dancehall & rnb som har en eksotisk varme støbt i en dyb positivitet.

Hun har også beskæftiget sig med dans siden hun var kun 9 år gammel og har gået på diverse danseskoler i Århus & København, som f.eks. Flow Dance Academy.

Med sin dans har hun været med i forskellige musikvideoer, kortfilm samt reklame film. Bl.a. en reklame for Sprite, samt filmen Domino med Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen og instrueret af den store filminstruktør Brian De Palma (Scarface, Mission Impossible).