Den helt fantastisk talentfulde unge sanger & sangskriver, SANFABI (f. Fabian Intasan Pedersen), står altid med 200% eksplosiv selvtillid på en scene med sit band. En skarp kontrast til den lange og smertefulde rejse det har været for ham at nå dertil. Mobning og hvordan han overvandt det, har formet ham til den han er idag. Fredag d. 19. november udgiver han singlen “NUMB”, som er inspireret af hans mentale heling og han håber at hans historie, samt åbenhed derom, kan inspirere unge i hele verden!
Læs her hvordan Fabian selv fortæller om sine tidlige år:
Hvis folk spørger hvor jeg er fra, ville jeg svare “alle vegne”. Af hvad jeg kan huske, har min familie og jeg flyttet op til ni gange, mens jeg har gået på syv forskellige folkeskoler. Pga. det, har jeg aldrig kunnet finde fodfæstet og bygge et fundament på flere måder. Mit liv gik fra sted til sted, og vi boede aldrig længe nok til, at jeg kunne få en fast omgangskreds, nogle venner for livet, eller finde ud af mig selv. Det gjorde mig i særdeles ikke parat til de oplevelser jeg fik i folkeskolen.
“Fabian, du er det græsstrå der ikke bøjer sig med vinden”
Fabians far til ham gennem hans opvækst
SANFABI live som support for DOPHA
(Foto af Claus Christensen)
Min tid i folkeskolen var, for at sige det mildt, ringe. Jeg blev mobbet. Jeg var syndebukken, det sorte får, den grimme ælling, og næsten hver dag var et helvede.
Da jeg var 6 år gammel flyttede min familie og jeg til Thailand og boede der i fire år indtil vi så flyttede tilbage til Danmark. Det var en kæmpe omvending for mig. Mine værdier og væremåde kom jo fra en helt anden kultur, som er centreret omkring respekt og venlighed, hvilket jeg oplevede var det komplet modsatte i den danske folkeskole. Det hjalp heller ikke at jeg havde en dårlig situationsfornemmelse, og at jeg var, og stadig er, ret følsom som person. Mobningen var aldrig fysisk, men det var kontinuerligt, konstant og for meget. Det endte med at give mig temperamentsproblemer, hvilket heller ikke gjorde tilværelsen nemmere.
Havde det ikke været for min dejlige familie, et par vigtige mennesker og musikken i mit liv, havde jeg nok været det græsstrå, der knækkede.
SANFABI
Men gennem alle de år, prøvede jeg altid ikke at være bange for at være mig selv. Være den jeg er, den jeg gerne ville være, og altid lave de ting som gav mig glæde i livet. Lige meget hvor “bøsset” jeg fik at vide af drengene at jeg var, fordi jeg gik til musical. Som min far ofte sagde til mig; “Fabian, du er det græsstrå der ikke bøjer sig med vinden”. Havde det ikke været for min dejlige familie, et par vigtige mennesker og musikken i mit liv, havde jeg nok været det græsstrå, der knækkede.